Hornbæk Badminton Klub findes et positivt læringsmiljø
Målet er at skabe et positivt læringsmiljø, hvor alle hjælper hinanden mod et fælles mål, nemlig at blive bedre! Det skal være sjovt og lærerigt at gå til badminton i Hornbæk!
Det er sjovt at føle at man bliver bedre, og pludselig kan en masse, man ikke kunne tidligere. Vi skal skabe et rum hvor succesoplevelserne trives og vokser sig til flere og større meriter.
Vi har samlet ungdomstræningen under ét stort hold onsdag kl 16:00-18:00. Vi har for målsætning at kunne udvikle både nybegyndere, let øvede og meget øvede spillere. Målsætningen på tværs af de unges niveauer er som følgende:
Målsætning for begyndere/let øvet.
På denne træning vil spillerne bliver introduceret til og arbejder med de mere grundlæggende facetter indenfor badminton. Det skal være sjovt at lære at spille badminton i Hornbæk.
Foruden det tekniske vil der på disse træninger blive fokuseret ekstra meget på, at skabe et trygt træningsmiljø, hvor man føler sig godt tilpas samt bliver integreret i Hornbæk Badminton.
Målsætning for øvede/meget øvede
Denne træning er forbeholdt plads til spillere som har ambitioner om at præstere indenfor badminton. Der vil dog også være plads til spillere som blot spiller for motionen og hyggens skyld.
For at tilgodese alle spillere på disse træninger vil der blive differentieret således, at de ambitiøse vil få mulighed for, at arbejde med udvidet trænerfokus, imens ”motionsspillerne” vil få lidt mere spilletid.